Kategorier
Alt Guides

Mofibo, Nextory, BookBeat, Chapter eller eReolen – Hvilken tjeneste er bedst?

Der er efterhånden kommet rigtig mange forskellige streamingtjenester, hvor du enten kan lytte eller læse din ynglings lyd-/e-bog.

Men hvilken en er bedst? Og hvilken en skal du vælge? Det kan du finde ud af herunder, hvor vi har lavet en sammenligning af Mofibo, Nextory, BookBeat, Chapter og eReolen, som alle kan bruges i Danmark.

Vi har sammenlignet dem på udvalg, pris og brugervenlighed og er sluttet af med at lave en konklusion (hop direkte til konklusionen).

Vinder: Mofibo

Mofibo lydbog app gratis lydbøger

Runner-up: Bookbeat

Bookbeat lydbog app lydbøger gratis

Udvalg

Først har vi undersøgt deres udvalg af bogtitler. Det har vi gjort ved at udvælge de 25 mest populære bøger på nuværende tidspunkt, og undersøgt hvor mange af dem hver tjeneste har. Herunder kan du se hvor mange ud af de 25 bøger hver tjeneste har.

  • Mofibo: 17 ud af 25 
  • BookBeat: 11 ud af 25
  • Nextory: 10 ud af 25
  • eReolen: 4 ud af 25
  • Podimo: kommer snart…
  • Bog&idé: kommer snart…

(Senest opdateret den 20. december 2023).

Mofibo er en klar vinder i denne kategori med imponerende 17 ud af de 25 mest populære bøger (de har også mere end 300.000 bogtitler i deres katalog). Derefter kommer Bookbeat, Chapter og Nextory på de efterfølgende pladser. Mens eReolen må tage sig til takke med sidstepladsen.

Dvs. går du udelukkende efter det bedste udvalg, så er Mofibo vinderen.  

Vinder: Mofibo

Pris

Prisen kan for nogen være ret afgørende for, hvilken tjeneste som man vælger. Vi har herunder sammenlignet priserne på de 5 tjenster:

Mofibo:

  • Unlimited (1 bruger): 129 kr./md.
  • Family (2 brugere): 159 kr./md.
  • Family+ (3 brugere): 189 kr./md. 

Alle Mofibos abonnementer har ubegrænset lytning.

BookBeat:

  • Basic (tilføj op til 5 brugere og 20 timers lytning): 79 kr./md.
  • Standard (tilføj op til 5 brugere og 50 timers lytning): 99 kr./md.
  • Premium (tilføj op til 5 brugere og 100 timers lytning): 129 kr./md.

BookBeat tilbyder derudover den mulighed, at man kan tilføje ekstra brugere for 49 kr./md.

Nextory:

  • Sølv (1 bruger og nye bøger efter 6 måneder): 99 kr./md.
  • Guld (1 bruger og nye bøger med det samme): 129 kr./md.
  • Familie (2-4 bruger og nye bøger med det samme): 159-219 kr./md.

Alle Nextorys abonnementer har ubegrænset lytning.

eReolen

eReolen er gratis at bruge (det eneste du skal bruge er dit bibliotekslogin). Hvor mange bøger som du kan låne afhænger af, hvilken kommune, som du bor i (f.eks. kan du låne op til 5 lyd-/e-bøger, hvis du bor i Københavns kommune).

eReolen må siges at være vinderen i denne kategori, da den som den eneste tjeneste er gratis at bruge. Det kan være svært at sammenligne priserne på de andre tjenester, da de ikke er helt sammenlignelige. BookBeat og Chapter har de billigste lydbog abonnementer, men de sætter også begrænsninger på lytningen modsat Mofibo og Nextory der har ubegrænset lytning uanset abonnement valg.

Vinder: eReolen (Bookbeat og Chapter)

Brugervenlighed

Nu har vi kigget på udvalg og pris, så er det tid til at kigge på brugervenligheden. Hvorvidt tjenesterne er brugervenlige eller ej, kan være meget subjektivt. Men vi har forsøgt at vurdere det så objektivt som muligt ud fra de funktioner, det design og de platforme bogtjenesterne er tilgængelige på.

Mofibo

Mofibo kan både fås til Android og iOS enheder. Deres app er nem at bruge, og den tilbyder bl.a. sleeptimer, ofline lytning og personlig indstilling af dine e-bøgers udseende. Der er ikke så meget at sige til det – det fungerer bare.

BookBeat

Ligesom Mofibo er der ikke så meget at sige til brugervenligheden ifm. brug af BookBeat end, at det fungerer bare. Du kan få deres app både til Android og iOS samt har appen mange brugbare funktioner, som f.eks. offline lytning, sleeptime, du kan lytte via CarPlay mv.

Chapter

Chapter har også en app, som både kan downloades til Android og iOS. Når du downloader den, bliver du bedt om at udvælge den foretrukne kategorier, så deres app kan give dig gode forslag i fremtiden. Deres app er nem at bruge og den har de funktioner, som man har brug for (offline lytning mv.).

Nextory

Nextory er den sidste blandt de betalende tjenester. Og ligesom de andre, så kan du også få deres app til Android og iOS. Ligesom de andre betalende tjenester, er der ikke så meget at beklage sig over mht. brugervenligheden på deres tjeneste. Der er de funktioner, som man har brug for i deres app.

eReolen

eReolens app kan både hentes til Android og iOS enheder, og dermed kan du lytte/læse til bøger på farten med eReolen. eReolens app har egentlig et udmærket interface taget i betragtning af, at den er gratis at bruge. Men man kan godt fornemme, at det ikke fungerer helt ligeså gnidningsfrit som de ovenstående tjeneser. Derudover er det også lidt besværligt, at man skal bruge sit bibliotekslogin.

Generelt kan man godt fornemme, at de betalende tjenester har lagt lidt flere midler i deres applikationer ift. eReolen (men andet kan man nok heller ikke forvente nu, når eReolen er gratis). At kåre en egentlig vinder blandt de betalende er dog svært, da deres apps har de funktioner, som man har behov for. Derfor må de få en delt førsteplads.

Vinder: Mofibo, BookBeat, Chapter og Nextory

Konklusion

Det er altid svært at kåre en vinder i en sådan test, da hver bogtjeneste har deres fordele og ulemper. Derudover vil en tjeneste være bedst for nogle, mens en anden tjeneste vil være bedre for andre. Derfor anbefaler vi i sidste ende altid at du prøver dem alle gratis, og finder ud af hvilken du bedst kan lide.

Vi har dog forsøgt at rangerer de fem tjenester ud fra deres udvalg, pris og brugervenligheden, men du skal have dit eget behov med i dine overvejelser. Her er et par eksempler på hvorfor du ikke skal vælge Mofibo som er vinderen sammenlagt:

  • Lytter du ikke mere end 12 timer om måneden, så vælg Chapter
  • Er i flere der skal dele abonnement men sammenlagt lytter under 20 el. 100 timer om måneden, så vælg Bookbeat.

Du kan herunder se flere gode argumenter for hvorfor du skal vælge netop den ene lydbogtjeneste frem for den anden.

1. Førstepladsen går til Mofibo

Mofibo a part of Storytel logo

Vælg Mofibo fordi:

  • Største udvalg
  • Ubegrænset lytning
  • Flest populære bøger

På første pladsen finder vi Mofibo. Dette er valgt ud fra, at de var den klare vinder i testen af de forskellige tjenesters udvalg. Derudover har de et meget brugervenligt interface i deres app.

Ulempen ved Mofibo er til gengæld, at de ikke tilbyder et billigt abonnement, som de andre tjenester. Men dette ændrer ikke ved, at deres store og gode udvalg gør dem til vinderen i denne test.

—- Prøv Mofibo gratis i 14 dage —-

2. Andenpladsen går til Chapter

Chapter af Gyldendal

Vælg Chapter fordi:

  • Dansk bogtjeneste
  • Billigt lydbog abonnement
  • Du lytter under 12 timer om måneden

Det har været svært at vælge 2. pladsen, da Chapter og BookBeat var lige i udvalget og prisen. Men Chapter er valgt ud fra, at de tilbyder så stor fleksibilitet i deres abonnementtyper. At du kan få et abonnement helt ned til 69 kr. må siges at være et stort plus.

Derudover kan du også prøve dem gratis i hele 40 dage, hvilket naturligvis også er et stort plus.

—- Prøv Chapter gratis i 40 dage —-

3. Tredjepladsen går til BookBeat

Bookbeat logo

Vælg Bookbeat fordi:

  • Billigt lydbog abonnement
  • Op til 5 brugere uanset abonnement
  • Stort udvalg

BookBeat må tage sig til takke med 3. pladsen, selvom det stod meget lige mellem dem og Chapter på 2. pladsen. BookBeat var lige med Chapter i udvalget, men har ikke en ligeså fleksibelt abonnementsstruktur som Chapter.

Til gengæld er det er stort plus, at man kan være fem forskellige brugere på alle deres abonnementer samt at man nemt kan tilføje ekstra brugere til deres abonnement.

—- Prøv BookBeat gratis i 45 dage —-

4. Fjerdepladsen går til Nextory

Nextory logo

Vælg Nextory fordi:

  • God pris på ubegrænset lytning
  • Inspirerende og lærerige bøger
  • Godt udvalg på mange sprog

Af de betalende abonnementer, må Nextory tage sig til takke med sidstepladsen. Dette skyldes, at de til trods for en dyrere pris ift. Chapter og Nextory ikke har flere af de mest populære bøger på deres udvalg. Men til gengæld en stor fordel, at man kan prøve deres tjeneste gratis i 30 dage.

—- Prøv Nextory gratis i 30 dage —-

5. Sidstepladsen til eReolen

eReolen

Vælg eReolen fordi:

  • Altid gratis lydbøger
  • Støt op om de danske biblioteker og deres tilbud
  • Begrænset udvalg udvider horisonten

eReolen kan være lidt svær at sammenligne med de andre tjenester, da den gratis, men til gengæld ikke har det mest imponerende udvalg. For nogle vil deres udvalg være tilfredsstillende, men for dem, som gerne vil have de seneste titler, så vil eReolen ikke kunne opfylde de behov. Derudover er det også lidt besværligt, at man skal bruge sit bibliotekslogin.

Men for dem som ikke har de store krav til udvalget, vil eReolen uden tvivl være et rigtig godt valg.

—- Prøv eReolen —-

Mofibo blev den samlede vinder, da de vandt på deres imponerende udvalg. Derudover kom Chapter og BookBeat på en anden og tredjeplads, mens Nextory måtte nøjes med en fjerdeplads. eReolen kom på femteplads på grund af deres begrænsede udvalg.

Husk du kan prøve Mofibo, Chapter, BookBeat og Nextory gratis, så kan du selv vurdere, hvilken tjeneste som passer dine behov bedst. Du kan prøve dem gratis via nedenstående link:

Håber du kunne bruge denne sammenligning til noget. Og del endelig dine oplevelser med de forskellige tjenester nede i kommentarfeltet.

2 kommentarer til “Mofibo, Nextory, BookBeat, Chapter eller eReolen – Hvilken tjeneste er bedst?”

Jeg ved at e-reolen ikke kan benyttes på e-readers.
Hvilket er fuldstændig ulogisk.
her står man med en e-reader pocketbook touch3 lux og kasn ikker læse e-bøger.

hvordan er det med de andre tjenester<+

Hej Jørn

Du kan desværre heller ikke bruge e-Readers på de andre tjenester. Mofibo har dog lavet deres egen e-Reader, hvor du får adgang til alle deres e-bøger. Måske det er relevant?

God jul. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *